SIF's Venner
I Sørbymagle Idrætsforening er vi så heldige at have en "venneforening" hvis hovedformål er at skaffe penge til vores idrætsforening bl.a. ved at afholde bankospil, fastelavnsfest, i gennem flere år Kandis fest og sidst men ikke mindst Sørbymarkedet.
Venneforeningen har eksisteret siden 1980, og har i gennem årene bidraget med en ikke uvæsentlig økonomisk støtte både til en udvidelse af vores hal, etablering af "Siffen" vores klubhus men også til Idrætsforeningen. Dette har gjort det muligt at købe diverse redskaber og sportstøj, samt lave ture og idrætsarrangementer, der først og fremmest er målrettet ungdommen i idrætsforeningen.
Så tak til vores alle sammens "Venner".
Sørbymarkedet
Årets største arrangement er Sørbymarkedet, der hvert år besøges af op imod 60.000 publikummer.
På markedet deltager en masse kræmmere og erhvervsudstillere ligsom der både er flere spisesteder, tivoli, levende musik og underholdning.
Det kræver en hel del frivillig arbejdkraft, der selvfølgelig leveres af idrætsforeningen, men også mange andre frivillige fra Sørbymagle og omegn.
Se meget mere om markedet her:
www.sorbymarked.dk