Velkommen til Sørbymagle idrætsforening
- Din aktive idrætsforening



Årets idrætsforening - Tillykke til SIF

Sørbymagle IdrætsForening løb med prisen som årets idrætsforening. Prisen blev uddelt af Slagelse Idrætsråd ved den årlige fejring af sportspræstationer, som blev afholdt af Slagelse Kommune på Hotel Frederik II onsdag den 15. maj 2013. Ved samme lejlighed blev hædret Sørbymagles Danmarksmestre i Hockey og Landsmester i Bordtennis. Disse omtales særskilt på afdelingernes hjemmeside.

Begrundelse for prisen som årets idrætsforening:
Sørbymagle IdrætsForening er først og fremmest en naturlig og velintegreret del af lokalsamfundet i og omkring Sørbymagle, men også en idrætsforening, som tiltrækker og fastholder borgere fra Slagelse Kommune med rødder i lokalområdet. Der er tilbud, populært sagt fra "vugge til krukke", lige fra mor/barn gymnastik og legestuer til veteranhold og ældreidræt. Med ca. 750 medlemmer stilles der store krav til både rummelighed og fleksibilitet i de aktiviteter, som udbydes i idrætsforeningen. Krav som til fulde indfries med den brede vifte af idrætslige aktiviteter der udbydes: Badminton, bordtennis, fodbold, gymnastik, hockey og volley.

Formand for Slagelse Idræts Råd Jørn C. Nielsen roste også foreningen for, at man i forbindelse med projekt "Sund Sørby" har spillet en aktiv rolle omkring de aktuelle planer om udbygning af Sørbyhallen, med henblik på at sikre "bevægelse i lokalområdet". Idrætsforeningen har på flere fronter et samarbejde med de lokale daginstitutioner, ligesom et udvidet samarbejde med Hvilebjergskolen er under etablering.

På nedenstående billede ses en glad hovedbestyrelse modtage prisen som årets idrætsforening, hvortil der fulgte en check på kr. 5000. Til højre i billedet formanden for Slagelse IdrætsRåd Jørn C. Nielsen.






Sørbymagle Idrætsforening byder velkommen til foreningens hjemmeside.
Du vil kunne finde informationer om de enkelte Sports- og Idrætsgrene ved at følge linkene i menuen foroven under sportsgrene.

I Sørbymagle Idrætsforening har du mulighed for at dyrke:
- Badminton
- Bordtennis (Hvis du har materiale som skal på hjemmesiden, kan de mailes til bordtennis@sifsport.dk)
- Fodbold
- Gymnastik - ældreidræt - stavgang
- Hockey
- Volleyball
- Zumba

Du kan os klikke ind på www.sundsørby.dk og læs mere om sundhed og bevægelse i nærområdet

Annoncører